Hvem er vi?

Elling Grønt er et lille økologisk frilandsgartneri, der er blevet drevet af Lars og Trine siden 2005.

Vi dyrker forskellige grøntsager, der bliver solgt til både private og erhverv. Jorden vi dyrke grøntsagerne i er lidt atypisk for området vi bor i. Rundt om vores ejendom er jorden sandet, men lige her på bakken hvor vores grøntsags marker er, er jorden mere leret. Det er der både fordele og ulemper ved:

Det er meget sjældent at vi har behov for at vande! Til gengæld kan jorden nogen gange være så tung, at det kan blive et problem at tage kartofler op med maskine og det har flere gange resulteret i at det meste af kartoffeloptagningen er foregået med håndkraft, hvilket er et kæmpe arbejde!! Den tunge jord gør dog også at kartoflerne smager helt unikt. Det skal prøves!!

Vi dyrker også flette pil.

Vi har begge en landbrugs uddannelse bag os. Lars er uddannet driftslader og har arbejdet en del med malke køer, samt markarbejde og maskinkørsel og Trine er uddannet faglært landmand og har arbejdet mest på små gårde med størst vægt på grøntsags produktion. ved siden af vores egen grøntsags produktion har vi begge andet arbejde

Husstanden består i øvrigt også af Camille på 10 år og Ronja på 7 år. Der ud over, har vi en trofast staldkat der hedder Belle.

Vi lejer noget jord ud til Fiil som dyrker jordskokker. Der ud over har han uldgrise (Ungarnsk uldsvin) som er rigtig gode til at rode jorden igennem og fjerne tidsler, senegræs og andet ukrudt samt gamle jordskokker og andre rødder som ikke er blevet høstet. Vi er også heldige at få besøg af naboens økologiske kvier som pynter på vores græsmarker det meste af sommeren.

I tidens løb har vi også prøvet at afsætte til  gårdbutikker, institutioner og grossister. Men som udgangspunkt, har vi mest solgt vores friske grøntsager i vejboden. Desværre har der været en del tyveri  i vejboden i 2012, men i år (2018) er den åbnet igen. Lejlighedsvis åbner vi for stalddørssalg. Sæsonens grøntsager kan man også købe i Kvickly i Silkeborg

Man er altid meget velkommen til at kontakte os, hvis man har nogle spørgsmål. Vi giver også gerne en rundvisning (efter aftale)

 

Skriv et svar